Kunsten at Spise med én Hånd

Så er jeg tilbage - tough week. Ved godt at bloggen har handlet ganske lidt om det at være mor, sådan rigtigt. Prøver nok at flygte lidt - ind i blogland, fordi resten af mit liv handler om at skifte ble, amme, sove (eller prøve på det), trøste overtræt baby i 1,5 time hver aften osv osv...

En typisk dag i den forgangne uge kan sikkert genkendes af alle dem der har stået i samme situation - og kan afskrække dem, der overvejer at sætte sig selv i 'nu-med-baby-situation':

Vækkes 5.30 og overvejer om dagen virkelig skal starte nu - jo ikke fordi man står op til sindsoprivende skema med betydningsfulde planer. Tror faktisk jeg ville slå min mormor i 'få noget ud af dagen'-mentalitet, hvis jeg står op. Men det bestemmer bebs jo.

Får ammet, barnet sover og når lige akkurat mascara på nederste øjenvipper før der bliver kaldt igen...og sådan fortsætter dagen inkl gåtur med hund i park med åben lynlås i jeans - hvorfor siger ingen noget? Eller kæmpe våd plet på hvid tanktop på vej hjem fra Emmerys - her glad for ingen sagde noget.

Nå, er til gengæld blevet ferm til at gøre alt - med én hånd, samt samle ting op med tæerne. Mon ikke de fleste mødre kunne stille op i Talent med denne ubrugelige evne...

Savner sgu' tiden med to-somheden. (Det må man vel godt sige, ik?) Har i en uge spist på skiftehold med min mand med larmende baby i baggrunden, hvilket er værre end at spise med én hånd og ammende. Det positive her er dog; mindre opvask (bruger jo kun gaffel eller ske), spiser (måske) mindre og kan jo heller ikke hente nye forsyninger i køkkenet, når baby endelig falder i søvn på ens skød.

Imorgen ændrer alt sig, tror jeg. Min mand har nemlig ferie...faaantastisk! Alting bliver anderledes, baby bliver SÅ meget nemmere, jeg får meget mere overskud og og og....altså håber jeg.

Har ihvert fald valgt at fejre det med en tur til Lou - min frisør. Har det faktisk godt med at det er på første sal og derfor babyfri-zone. Vil gå rigtig tidligt hjemmefra, hente latte, dalre gennem byen og inhalere duften af morgen i Århus, nyde at der helt sikkert er magasiner jeg ikke har læst (er nemlig alt for længe siden jeg var der sidst) og nyde at snakke om ingenting og absolut ikke baby - fordi:

Selvom man er mor, 'mummificeret' - som i omvandrende zombie, så er der stadig noget tilbage indeni af det gamle. Alle vil gerne snakke, se på og spørge til baby, men faktisk så vil jeg hellere snakke om noget helt andet - så ved jeg det, når jeg næste gang møder en mor in spe. Utroligt så klog man bliver af selv at blive mor.

Når neglelakken lokker

Hmm...hvor lang tid går der før parabener bevæger sig fra essie neglelakken, til neglene, til baby?

Har nu holdt mig fra 'det stads' i 9 mdr med det resultat at hele rækken og den ellers gode farvepalet er ganske forældet...har f.eks. stadig Miami Peach, Coromandel, Orange Fizz og Mink Muffs -æv! Vil ha' neglelak på NU!, blev der sagt.

Er iøvrigt særdeles hensynsfuld; sprayer parfume i nakken og skifter ikke cremer ud - så 'mor' dufter ens hver dag...alt imens faren plasker sig til med parabene-voks og Chanel Allure...

Vælger strategien at man optjener point for alle de ting man undgår, så man kan nyde andre ting; f.eks. den daglige kaffe - og måske snart neglelak.

Her er vi henne ved prøvelse nummer 1 (som i 'de 12 prøver') fra tidligere indlæg. Den hedder 'aj, må du egentlig godt spise det'?

Ode til en sej én

Jeg har en sej veninde - så er det sagt, eller jeg har faktisk flere...Selvom venindeskaren nok består af de 'få men rå', som én af dem udtrykker det, så er det er god håndfuld af slagsen.

Hende jeg tænker på idag er én der kan noget særligt: Hun kan lave ALT selv. Det er faktisk gået hen og blevet lidt af stående joke, men på den anden side, er det jo også den helt velkendte reaktion når man er misundelig over andres færdigheder - ihvert fald i mit tilfælde.

Rikke kan lave ALT - selv. Ikke på den husmoderlige patchwork-måde, men sådan: nååå, den, jamen den fik jeg idéen til der og der og så tænkte jeg at den kan man da lave selv.

...eller når man fortæller om et eller andet man bare må eje, men er for dyrt; 'Aj, DET kan man da man lave selv...det er da bare lige sådan og sådan stof, nogle snorre, et stykke tyggegummi, en brugt togbillet osv.

Det værste er at det altid lykkedes...

Misundelsen kommer velsagtens i at hun går så afslappet til det.

Jeg selv skulle en dag finde et stk hårpragt til eget bryllup. Googlede, ledte i New York osv i forsøg på at finde den helt rigtige udgave, der skulle matche mine Camilla Skovgaard stilletter - uden held.

Til sidst dukkede Rikkes stemme op 'Aj, det kan man da lave selv'...og så tog jeg springet.

Tilbage til det med mod....hmmm, bevæbnet med fordomme om Panduro-hobbys personale, trådte jeg ind i en ny verden. Og ligesom i Ønskebørn, fornemmede jeg straks at de kunne lugte en 'ny i faget'; "Jeg kigger bare"!, kom jeg til at sige lidt for ængsteligt, og hun genkendte mig som 'en af dem'.

Resultatet blev faktisk ret godt, selvom jeg fik 4 champagnefarvede strudsefjer i overskud.

Dem bruger jeg næste gang, når jeg hører Rikkes stemme og tør turde igen.

Regnjakke-dilemmaet

Har det regnet af? Tror I? Så kan jeg nemlig lægge den nagende og evigt tilbagevendende tanke på hylden: har jeg reelt brug for et regnsæt?

Hvad jeg har imod regntøj? Det meste...

1) ser konsekvent to numre større ud end man reelt er. Hvis det var omvendt, ville jeg måske overveje det.

2) lyden - frygtelig! Minder om dengang man gik i midtby-børnehave og skulle på tur: to og to på én lang række og marcherende i takt. Ritsch ritsch ritsch ritsch...

3) varmen, under regntøjet...det er altid lidt for varmt, som i telt i lummert regnvejr.

4) det er jo ikke praktisk...selvom det angiveligt at tænkt sådan. Jeg mener, man bliver jo ikke våd, tilgengæld er der minimal bevægelsesfrihed.

Og så en anden ting...er det ikke som om de fleste mødre går med de der multifarvede regnfrakker med striber og hætte?? Hvor får man udleveret sådan en henne? Glemte de at give mig en ved udskrivning på Skejby? og bliver man naturligt mere glad for stærke farver post baby?...

Launch

Så skete det...eller det første spæde skridt i retning af mit frirum - min blog. Mon ikke det bliver en slags åben notesblok for reflektioner, frustrationer og navle- og verdensbeskuelse i bredformat. Følg endelig med...

mon finhval bliver det nye buzz word?

'Hvalens hjerte ligger på kajen'

...står der på tekst tv (ja ja, vi er nogen der stadig bruger det gamle skidt)...Er jeg den eneste der tænker at praktikanten på tv2 måske er gået lige lovligt i Lars Lilholt-mode?

Hele Danmark har fulgt det stakkels dyr og nu får det endelig fred, eller? Lidt sjovt som enhver kan blive grebet af sentimentalitet og pludselig kan tilføje 'finhval' til ordforrådet, som i 'tsunami' eller 'co2 udledning'

Ny i faget

Jeg er ret glad for min Dior Show mascara og min Tromborg mineral foundation. Faktisk så glad at jeg nåede at tage lidt på inden jeg skulle på Skejby (og levere et stk baby) - man er vel forfængelig. Siden den dag for præcist 19 dage siden, må jeg indrømme at mascaraen er blevet i skabet et par morgener - for selvfølgelig ændrer tingene sig - lidt.

Sjovt som jeg ikke troede det der baby-halløj ville komme over mig, ser man alligevel sig selv blive ramt af forargelse når folk ikke holder døren for én i Magasin eller deler fortorvet ligeligt med dig og din 'vældig-hensynsfulde-når-det-kommer-til-størrelsen-city-kombivogn'.

"Jeg var én af jer engang!", har man lyst til at råbe efter de 20-something kvinder med lækre stilletter, skuldertasken i albueleddet og frisør-glattet hår. Men man sjosker videre i sine converse og h&m mama jeans og håber at Århus ikke er større end at de kan huske én fra dengang alting var anderledes...

Nå, 'man finder sin egen måde at være mor på'...siger man. Tænker om de mener at man må i Mulberry og finde en across-body afløser for Bayswater, da den er temmelig svær at have med sammen med vogn??...eller den mere kedelige version, som i; jeg affinder mig med at mit hjem er lidt mere rodet, mit tøj lidt mere plettet, min stil lidt mere forældet...?? Tror på den sidste, men vælger den første...

Inden man når til den såkaldte idelle tilstand af 'jeg-er-tilfreds-med-mig-selv-i-min-rolle-som-mor' skal man, som i ren eventyr-stil gennemgå 'de 12 prøver' (som i Asterix red.) Nogle starter allerede i graviditeten andre efter babys ankomst. De følger i kommende indlæg. Tilføj gerne flere...

Jeg nyder fortsat dior'en og tromborgs vidunderprodukt, fordi jeg ser lidt mere frisk om morgenen....

Behovet for afløb - ikke på VVS-måden

Er jo så blevet mor - og et bliver man altså helt uden licens, som i barndommens 'sy-kørekort'. Her på 3. ugen synes alting stadig meget nyt og ærligt er man jo lettet når han sover...så er der da styr på noget.

Bloggen her udspringer jo af behovet for at vende blikket lidt ud af, i en tid hvor man helst skal trives med at livet består af søvnmangel, post-graviditetskrop og begejstring for nuttet tøj i små størrelser. Derfor vil mine indlæg handle om lidt af hvert:

- Reflektioner (om alt, men i særdeleshed påvirket af min faglige interesse indenfor markedsføring, forbrugeradfærd og kommunikation i bred forstand)

- Mode (først med gravi-perspektiv, senere normaliseret og fri for hormonforstyrrende-anskuelser)

- Baby (fordi man uundgåeligt har et nyt perspektiv på tingene - og her vil jeg undgå snak om e-numre, parabener og hvordan man bliver en frelst mor, der har glemt sig selv etc.)

- Moren (nu i første person ental, altså min anskuelse af hvad den rolle nu indbefatter)

- Mad (fordi det nu engang er min store passion. Måske kommer der opskrifter, fifs, og udstyrs-blær)