1-0 til Mødregruppen

Er ikke bitter....men havde egentlig tænkt det anderledes. Liv med baby bliver nok hårdt, lidt søvn, gråd, trøst, ammehjerne osv...men honestly...SÅ hårdt?

Synes ikke jeg er en klynker, men babyer bliver åbentbart ikke fordelt helt rimeligt. Er nemlig kommet i mødregruppe. Pointen lader vente på sig.

Vi er seks helt gennemsnitlige førstegangsmødre fra Århus C med babyer i nøjagtig samme alder. Tænkte så at det ville være et godt forum til at dele frustrationer osv. Det gør vi så også...'vi' som i 'mig'. De andre har nemlig ikke nogle, frustrationer, altså.

Nu tænker I så at det er sådan nogle, der gemmer på grumme hemmeligheder om umulige kolikbørn, men det er de ikke - desværre. Det går sgu' bare godt. Helt enkelt. Og så burde jeg jo nok være glad på deres vegne...

Nå, nu er det jo ikke fordi livet sådan i al almindelighed byder på rimelighed i fordelingen af held, så hvad havde jeg forventet? Alle kender jo de mennesker der får billig og lækker 130kvm lejlighed i Mejlgade smidt i nakken. Folk, der ovenikøbet også er sådan nogle rare mennesker som man bare får det endnu dårligere af at hade...

Mødregruppen nåede sit højdepunkt idag. Havde ellers forberedt baby på at opføre sig anstændigt, sove i lift, vågne som den sidste, vise smil og evne til at holde hovedet samt anekdoter om hvordan han selvklart sover i egen seng (hmmm) og ingen dårlige vaner har.

Det skete bare ikke. Baby hylede så snart nogen så på ham, ville ikke spise, ligge, eller lege - kun være på arm - så sådan fik han det. Var parat til at gå efter 30 min, men valgte tappert at blive - fordi helt ærligt...

En eller anden skal jo vise de andre hvor slemt det kan være, hvor dårlige vaner man kan give sit barn i tidlig alder, og hvor okay det er at være ærlig omkring det.

Hej, jeg er førstegangsmor, der har læst alle de rigtige bøger der siger at jeg har et helt almindeligt barn - de 5 andre i gruppen er så exceptionelle? - apparently

Savner super-sundhedsplejersken Hannes opmuntrende ord og drømmer mig frem til om 1,5 mdr, hvor jeg er blevet lovet at barn på magisk vis skifter karaktér

Ond eller Sund?

'Ondhedsplejersken' kaldte vi skolens sundhedsplejerske. En gammel jomfru, eller det sagde min mor hun var, med plisseret nederdel, legofrisure og grimme briller. Jeg vidste ikke hvad min mor mente, det lød ikke rart og mindede mig om titlen fra Bjarne Reuters 'Den Skægede Dame'.

Hun havde sådan en akavet facon og havde måske egentligt lidt svært ved at håndtere 5-klasser, seksualundervisning og pubertetssnak. Sådan set i bakspejlet, tænker jeg at ville have det på nøjagtig samme måde.

Da brev fra sundhedsplejersken i 2010 dumpede ind af brevsprække, blev jeg lettere overrasket - så starter det, kan man melde hende fra? og orker bare ikke at bruge min energi på en gammel tør dame, der bruger ord som samliv, barselsflåd osv...skal hjem virkelig inspiceres inden man bliver 'erklæret egnet som mor'.

Hmm...blev som så ofte før ikke bekræftet i min fordom. Hun var tør, ja, men sej.

Erfaring er en hårdhudet ting. Hun ved ALT, altså om børn. For sådan en som mig, der ved ganske lidt og faktisk ikke har holdt en baby siden jeg blev påtvunget det på familiebilleder (har 4 søstre, eller halve, altså 2 på hver side - det er indviklet), ja, da er min sundhedsplejerske et orakel.

Hun bebrejder ikke én at man har tvivl, føler sig utilstrækkelig og uvidende. Men hvorfor skulle hun også det? For er ondhedsplejersken egentlig ond? Hanne har istedet altid 3 gode løsninger på ALLE problemer og så skælder hun ud når man bager scones og laver kaffe.

Der findes nogen der praktiserer Barsels Coaching, helt ærligt...forstår godt behovet, men det er sgu' da lidt ophøjet. Jeg nøjes med min Hanne - gerne resten af livet, hvis altså hun vil ligge i min lomme og komme frem og give mig klap på skulderen uden at forvente hjemmebag til gengæld.