Der er iøvrigt sket det besynderlige at jeg har mistet evnen til at klæde mig på. Ikke sådan at jeg render nøgen rundt, men jeg evner bare ikke at se hvad der passer sammen eller klæder mig. Har undskyldt det med at 'være ligeglad'. Hvilket tildels er rigtigt, da barselslivet oftest inkluderer valget mellem a) tage bad, b) nøje udvælge garderobe eller c) sove 15 min længere og så vinder a eller c.
Garderoben er ikke eksisterende, langt fra dens storhedstid da Munthe + Simonsen-feberen rasede og økonomien iøvrigt var proportionær med denne. Et sted siden da gik det op for mig at det faktisk er meget at give 1800 for en cardigan. Siden fulgte H&M og Zara og nu står jeg så med en garderobe, der 1) er forvasket og 2) for lille. Derfor takker jeg glædeligt ja, når svigermoren (den iøvrigt dejlige dame) rydder op i klædeskabet. Nu er der bare det at hun (for nuværende) er mindst to størrelser mindre end mig, noget ældre og kører BMW...
What to do? Vente til de 5 ekstra kilo er væk eller købe tøj, der rent faktisk passer nu? Og hvad med den manglende evne til påklædning? Ville det hjælpe hvis man fandt Barbierne frem og så det lidt på afstand? Vil ihvert fald ikke erhverve personal shopper i Maga, er jo hverken midaldende, farveglad eller desperat...
Er i tidens løb endt med en stil, der egentlig ikke er min: rock chick meets kontormus meets overklasse frue. En stil der vel kan forklares med mit behov for at være fashionabel, karrieremindet og en præsentabel svigerdatter - på én gang.
Kom forleden til at tænke på dengang mit stilvalg gik helt galt. Var i praktik på famøst reklamebureau og havde dagen forinden læst i Costume at mørkerød læbestift var vældig klassisk og the must have til efteråret. Blev overrasket af seminar på mediebureau og endte med at forspilde chancen for networking med Århus' medie-elite ved at stå i et hjørne og gnubbe rød læbestift af tørre læber - umuligt og så iøvrigt mere ud som om jeg havde snavet med nogen på toilettet istedet. Nogen skulle måske have fortalt mig at langt lyst hår, kort strikkjole og rød læbestift ikke nødvendigvis er klassisk, men mere tangerer til kuldskær polak på slæb med bureau-direktør.
Man ser bare aldrig ud som det lige var tænkt og modereportagerne giver mig en nysgerrighed og frygt for resultatet. F.eks. 'Folklore-temaet', 'Safari' eller 'Maritimt' og hvad med efterårets 'Brændte farver'. Undskyld mig, men den har jeg sgu' allerede tabt. Er bare ikke god i orange eller nude, det der tidligere hed hudfarvet, men sådan er der så meget. Heldigvis er jeg ikke alene. Så når jeg ser kvinder med for meget fryns, leopardprint eller guldknapper, så tænker jeg de nok har fået det af svigermor eller har glemt at preteste det på Barbie.
