torsdag den 30. september 2010

Find din stil...og min

Min Bayswater er støvet. Nu er det jo ikke fordi det er et uløseligt problem, men mere det at det er sket - for mig. Den var iøvrigt en barselsgave til mig selv og købt helt uvidende om at man ikke kan gå med håndtaske og samtidigt styre en tillæsset kombivogn - så ved I det (men køb den alligevel, for det er en klassiker og barnet lærer vel at gå en dag og så har du stadig tasken)

Der er iøvrigt sket det besynderlige at jeg har mistet evnen til at klæde mig på. Ikke sådan at jeg render nøgen rundt, men jeg evner bare ikke at se hvad der passer sammen eller klæder mig. Har undskyldt det med at 'være ligeglad'. Hvilket tildels er rigtigt, da barselslivet oftest inkluderer valget mellem a) tage bad, b) nøje udvælge garderobe eller c) sove 15 min længere og så vinder a eller c.

Garderoben er ikke eksisterende, langt fra dens storhedstid da Munthe + Simonsen-feberen rasede og økonomien iøvrigt var proportionær med denne. Et sted siden da gik det op for mig at det faktisk er meget at give 1800 for en cardigan. Siden fulgte H&M og Zara og nu står jeg så med en garderobe, der 1) er forvasket og 2) for lille. Derfor takker jeg glædeligt ja, når svigermoren (den iøvrigt dejlige dame) rydder op i klædeskabet. Nu er der bare det at hun (for nuværende) er mindst to størrelser mindre end mig, noget ældre og kører BMW...

What to do? Vente til de 5 ekstra kilo er væk eller købe tøj, der rent faktisk passer nu? Og hvad med den manglende evne til påklædning? Ville det hjælpe hvis man fandt Barbierne frem og så det lidt på afstand? Vil ihvert fald ikke erhverve personal shopper i Maga, er jo hverken midaldende, farveglad eller desperat...

Er i tidens løb endt med en stil, der egentlig ikke er min: rock chick meets kontormus meets overklasse frue. En stil der vel kan forklares med mit behov for at være fashionabel, karrieremindet og en præsentabel svigerdatter - på én gang.

Kom forleden til at tænke på dengang mit stilvalg gik helt galt. Var i praktik på famøst reklamebureau og havde dagen forinden læst i Costume at mørkerød læbestift var vældig klassisk og the must have til efteråret. Blev overrasket af seminar på mediebureau og endte med at forspilde chancen for networking med Århus' medie-elite ved at stå i et hjørne og gnubbe rød læbestift af tørre læber - umuligt og så iøvrigt mere ud som om jeg havde snavet med nogen på toilettet istedet. Nogen skulle måske have fortalt mig at langt lyst hår, kort strikkjole og rød læbestift ikke nødvendigvis er klassisk, men mere tangerer til kuldskær polak på slæb med bureau-direktør.

Man ser bare aldrig ud som det lige var tænkt og modereportagerne giver mig en nysgerrighed og frygt for resultatet. F.eks. 'Folklore-temaet', 'Safari' eller 'Maritimt' og hvad med efterårets 'Brændte farver'. Undskyld mig, men den har jeg sgu' allerede tabt. Er bare ikke god i orange eller nude, det der tidligere hed hudfarvet, men sådan er der så meget. Heldigvis er jeg ikke alene. Så når jeg ser kvinder med for meget fryns, leopardprint eller guldknapper, så tænker jeg de nok har fået det af svigermor eller har glemt at preteste det på Barbie.

fredag den 10. september 2010

Sådan er jeg nemlig...

Som så mange andre her i blogland tager jeg udfordringen op og smider lidt neongul highlighter på 10 ting I ikke burde vide om mig. Her er de første tre:

- er manisk tilbudsjæger, på den latterlige måde: har f.eks. brugt al for lang tid på at opstøve laveste pris på babyalarm...tør slet ikke tænke på hvad tiden i tabt arbejdsfortjeneste løber op i.

- hører 'Walk of Life' med Dire Straits for indre øre, hvis jeg vågner op og har lyst til en løbetur. Vurderer selv at det er en hel sund indikator for om kroppen har brug for sådan én. Er selvsagt af samme grund også typen, der mener at lakrids-craving er kroppens måde at fortælle én et vigtigt behov, altså bør det naturligvis ikke ignoreres. Førstnævnte sker væsentligt sjældnere end sidstnævnte.

- kører bil på den sydeuropæiske måde med rigelig gestikulering og verbal udfoldelse. Har i sagens natur altid en mening om andres kørsel og en indstilling til egen formåen, der ligger et stykke over objektivitet.

søndag den 5. september 2010

Hvor Markant kan man Blive på en Uge?

Så er det søndag og tid til status for 'Hvor markant kan man blive på en uge?'.

Startede ellers meget godt med at jeg i Facebooks hellige navn proklamerede nyt og forbedret liv, med rejse til Goa, vægttab, nyt job osv osv. Den eneste der købte den var min eks, der iøvrigt selv lever liv med ovenstående indhold. 1-0 til ham - fortsat.

Har så (på den 'det-er-det-indre-der-tæller-måden) forsøgt at være markant i mit forhold til andre mennesker. Efter egen og bedste overbevisning er det ikke rigtig lykkedes. Har hverken været en særlig tolerant og opmærksom kæreste eller særlig overbærende og rummelig mor. Så er der venne-kortet tilbage. Mødtes med min ældste veninde til en tur dalrende rundt i byen, for ved hjemkomst at erfare at jeg havde brugt halvdelen af tiden på at håndtere ustyrlig baby og resten på at tænke over hvor irriterende veninde, jeg nok var.

(Note til kommende uge: MÅ være mere nærværende og formøble fokus på rimelig vis)

Til gengæld synes jeg at erfare at en kandidat i markant-kategorien må være:

Go'Morgen Danmark - for at være markant dårligere end det var sidst jeg så det (in the days of Meyerheim & Frøkjær). Har faktisk stort set intet indhold, og må derfor være særdeles vanskeligt at producere...Har iøvrigt stadig et meget anstrengt forhold til Kløvedals søn, der I min verden stadig er ham fra Body Bio.

Over and out fra markant mere træt end gennemsnittet én på barsel, der netop har skrevet sig ud af sin manglende mojo.

søndag den 29. august 2010

Er du der?

Har I tænkt over at man er holdt op med at sige kendt? Nu hedder det markant, som i markante danskere. Måske bunder det i at man ikke ønsker at nedlade sig til at se op til nogen. Markant understreger mere at man er på samme niveau og er i stand til at vurdere visse menneskers signifikans ifht andre....eller noget.

Så sidder man jo der og tænker...hvordan bliver man det der markant?

I den sidste tid har der været særligt tavst på bloggen. Sandheden er, at jeg har mistet mit mojo og derfor har haft særligt svært ved et efterleve 'more than mummy', er vist mest bare mor for tiden. Det betyder at man er i et stadie hvor, når folk spørger hvordan det går, svarer man ud fra baby. Altså; 'han tuder ikke så meget som før' eller 'han sover heldigvis 2 timer af gangen, så det går godt'. Har simpelthen oparbejdet en evne til at glemme at mærke efter og til at glemme hvem jeg selv er. Altså daler fornemmelsen af at være, nå ja, markant.

Har derfor besluttet mig for at blive markant i den kommende uge - skal nok vende tilbage med hvordan det kommer til at gå.



fredag den 23. juli 2010

1-0 til Mødregruppen

Er ikke bitter....men havde egentlig tænkt det anderledes. Liv med baby bliver nok hårdt, lidt søvn, gråd, trøst, ammehjerne osv...men honestly...SÅ hårdt?

Synes ikke jeg er en klynker, men babyer bliver åbentbart ikke fordelt helt rimeligt. Er nemlig kommet i mødregruppe. Pointen lader vente på sig.

Vi er seks helt gennemsnitlige førstegangsmødre fra Århus C med babyer i nøjagtig samme alder. Tænkte så at det ville være et godt forum til at dele frustrationer osv. Det gør vi så også...'vi' som i 'mig'. De andre har nemlig ikke nogle, frustrationer, altså.

Nu tænker I så at det er sådan nogle, der gemmer på grumme hemmeligheder om umulige kolikbørn, men det er de ikke - desværre. Det går sgu' bare godt. Helt enkelt. Og så burde jeg jo nok være glad på deres vegne...

Nå, nu er det jo ikke fordi livet sådan i al almindelighed byder på rimelighed i fordelingen af held, så hvad havde jeg forventet? Alle kender jo de mennesker der får billig og lækker 130kvm lejlighed i Mejlgade smidt i nakken. Folk, der ovenikøbet også er sådan nogle rare mennesker som man bare får det endnu dårligere af at hade...

Mødregruppen nåede sit højdepunkt idag. Havde ellers forberedt baby på at opføre sig anstændigt, sove i lift, vågne som den sidste, vise smil og evne til at holde hovedet samt anekdoter om hvordan han selvklart sover i egen seng (hmmm) og ingen dårlige vaner har.

Det skete bare ikke. Baby hylede så snart nogen så på ham, ville ikke spise, ligge, eller lege - kun være på arm - så sådan fik han det. Var parat til at gå efter 30 min, men valgte tappert at blive - fordi helt ærligt...

En eller anden skal jo vise de andre hvor slemt det kan være, hvor dårlige vaner man kan give sit barn i tidlig alder, og hvor okay det er at være ærlig omkring det.

Hej, jeg er førstegangsmor, der har læst alle de rigtige bøger der siger at jeg har et helt almindeligt barn - de 5 andre i gruppen er så exceptionelle? - apparently

Savner super-sundhedsplejersken Hannes opmuntrende ord og drømmer mig frem til om 1,5 mdr, hvor jeg er blevet lovet at barn på magisk vis skifter karaktér

torsdag den 1. juli 2010

Ond eller Sund?

'Ondhedsplejersken' kaldte vi skolens sundhedsplejerske. En gammel jomfru, eller det sagde min mor hun var, med plisseret nederdel, legofrisure og grimme briller. Jeg vidste ikke hvad min mor mente, det lød ikke rart og mindede mig om titlen fra Bjarne Reuters 'Den Skægede Dame'.

Hun havde sådan en akavet facon og havde måske egentligt lidt svært ved at håndtere 5-klasser, seksualundervisning og pubertetssnak. Sådan set i bakspejlet, tænker jeg at ville have det på nøjagtig samme måde.

Da brev fra sundhedsplejersken i 2010 dumpede ind af brevsprække, blev jeg lettere overrasket - så starter det, kan man melde hende fra? og orker bare ikke at bruge min energi på en gammel tør dame, der bruger ord som samliv, barselsflåd osv...skal hjem virkelig inspiceres inden man bliver 'erklæret egnet som mor'.

Hmm...blev som så ofte før ikke bekræftet i min fordom. Hun var tør, ja, men sej.

Erfaring er en hårdhudet ting. Hun ved ALT, altså om børn. For sådan en som mig, der ved ganske lidt og faktisk ikke har holdt en baby siden jeg blev påtvunget det på familiebilleder (har 4 søstre, eller halve, altså 2 på hver side - det er indviklet), ja, da er min sundhedsplejerske et orakel.

Hun bebrejder ikke én at man har tvivl, føler sig utilstrækkelig og uvidende. Men hvorfor skulle hun også det? For er ondhedsplejersken egentlig ond? Hanne har istedet altid 3 gode løsninger på ALLE problemer og så skælder hun ud når man bager scones og laver kaffe.

Der findes nogen der praktiserer Barsels Coaching, helt ærligt...forstår godt behovet, men det er sgu' da lidt ophøjet. Jeg nøjes med min Hanne - gerne resten af livet, hvis altså hun vil ligge i min lomme og komme frem og give mig klap på skulderen uden at forvente hjemmebag til gengæld.


onsdag den 30. juni 2010

Kunsten at Spise med én Hånd

Så er jeg tilbage - tough week. Ved godt at bloggen har handlet ganske lidt om det at være mor, sådan rigtigt. Prøver nok at flygte lidt - ind i blogland, fordi resten af mit liv handler om at skifte ble, amme, sove (eller prøve på det), trøste overtræt baby i 1,5 time hver aften osv osv...

En typisk dag i den forgangne uge kan sikkert genkendes af alle dem der har stået i samme situation - og kan afskrække dem, der overvejer at sætte sig selv i 'nu-med-baby-situation':

Vækkes 5.30 og overvejer om dagen virkelig skal starte nu - jo ikke fordi man står op til sindsoprivende skema med betydningsfulde planer. Tror faktisk jeg ville slå min mormor i 'få noget ud af dagen'-mentalitet, hvis jeg står op. Men det bestemmer bebs jo.

Får ammet, barnet sover og når lige akkurat mascara på nederste øjenvipper før der bliver kaldt igen...og sådan fortsætter dagen inkl gåtur med hund i park med åben lynlås i jeans - hvorfor siger ingen noget? Eller kæmpe våd plet på hvid tanktop på vej hjem fra Emmerys - her glad for ingen sagde noget.

Nå, er til gengæld blevet ferm til at gøre alt - med én hånd, samt samle ting op med tæerne. Mon ikke de fleste mødre kunne stille op i Talent med denne ubrugelige evne...

Savner sgu' tiden med to-somheden. (Det må man vel godt sige, ik?) Har i en uge spist på skiftehold med min mand med larmende baby i baggrunden, hvilket er værre end at spise med én hånd og ammende. Det positive her er dog; mindre opvask (bruger jo kun gaffel eller ske), spiser (måske) mindre og kan jo heller ikke hente nye forsyninger i køkkenet, når baby endelig falder i søvn på ens skød.

Imorgen ændrer alt sig, tror jeg. Min mand har nemlig ferie...faaantastisk! Alting bliver anderledes, baby bliver SÅ meget nemmere, jeg får meget mere overskud og og og....altså håber jeg.

Har ihvert fald valgt at fejre det med en tur til Lou - min frisør. Har det faktisk godt med at det er på første sal og derfor babyfri-zone. Vil gå rigtig tidligt hjemmefra, hente latte, dalre gennem byen og inhalere duften af morgen i Århus, nyde at der helt sikkert er magasiner jeg ikke har læst (er nemlig alt for længe siden jeg var der sidst) og nyde at snakke om ingenting og absolut ikke baby - fordi:

Selvom man er mor, 'mummificeret' - som i omvandrende zombie, så er der stadig noget tilbage indeni af det gamle. Alle vil gerne snakke, se på og spørge til baby, men faktisk så vil jeg hellere snakke om noget helt andet - så ved jeg det, når jeg næste gang møder en mor in spe. Utroligt så klog man bliver af selv at blive mor.


torsdag den 24. juni 2010

Når neglelakken lokker

Hmm...hvor lang tid går der før parabener bevæger sig fra essie neglelakken, til neglene, til baby?

Har nu holdt mig fra 'det stads' i 9 mdr med det resultat at hele rækken og den ellers gode farvepalet er ganske forældet...har f.eks. stadig Miami Peach, Coromandel, Orange Fizz og Mink Muffs -æv! Vil ha' neglelak på NU!, blev der sagt.

Er iøvrigt særdeles hensynsfuld; sprayer parfume i nakken og skifter ikke cremer ud - så 'mor' dufter ens hver dag...alt imens faren plasker sig til med parabene-voks og Chanel Allure...

Vælger strategien at man optjener point for alle de ting man undgår, så man kan nyde andre ting; f.eks. den daglige kaffe - og måske snart neglelak.

Her er vi henne ved prøvelse nummer 1 (som i 'de 12 prøver') fra tidligere indlæg. Den hedder 'aj, må du egentlig godt spise det'?

Ode til en sej én

Jeg har en sej veninde - så er det sagt, eller jeg har faktisk flere...Selvom venindeskaren nok består af de 'få men rå', som én af dem udtrykker det, så er det er god håndfuld af slagsen.

Hende jeg tænker på idag er én der kan noget særligt: Hun kan lave ALT selv. Det er faktisk gået hen og blevet lidt af stående joke, men på den anden side, er det jo også den helt velkendte reaktion når man er misundelig over andres færdigheder - ihvert fald i mit tilfælde.

Rikke kan lave ALT - selv. Ikke på den husmoderlige patchwork-måde, men sådan: nååå, den, jamen den fik jeg idéen til der og der og så tænkte jeg at den kan man da lave selv.

...eller når man fortæller om et eller andet man bare må eje, men er for dyrt; 'Aj, DET kan man da man lave selv...det er da bare lige sådan og sådan stof, nogle snorre, et stykke tyggegummi, en brugt togbillet osv.

Det værste er at det altid lykkedes...

Misundelsen kommer velsagtens i at hun går så afslappet til det.

Jeg selv skulle en dag finde et stk hårpragt til eget bryllup. Googlede, ledte i New York osv i forsøg på at finde den helt rigtige udgave, der skulle matche mine Camilla Skovgaard stilletter - uden held.

Til sidst dukkede Rikkes stemme op 'Aj, det kan man da lave selv'...og så tog jeg springet.

Tilbage til det med mod....hmmm, bevæbnet med fordomme om Panduro-hobbys personale, trådte jeg ind i en ny verden. Og ligesom i Ønskebørn, fornemmede jeg straks at de kunne lugte en 'ny i faget'; "Jeg kigger bare"!, kom jeg til at sige lidt for ængsteligt, og hun genkendte mig som 'en af dem'.

Resultatet blev faktisk ret godt, selvom jeg fik 4 champagnefarvede strudsefjer i overskud.

Dem bruger jeg næste gang, når jeg hører Rikkes stemme og tør turde igen.

tirsdag den 22. juni 2010

Regnjakke-dilemmaet

Har det regnet af? Tror I? Så kan jeg nemlig lægge den nagende og evigt tilbagevendende tanke på hylden: har jeg reelt brug for et regnsæt?

Hvad jeg har imod regntøj? Det meste...

1) ser konsekvent to numre større ud end man reelt er. Hvis det var omvendt, ville jeg måske overveje det.
2) lyden - frygtelig! Minder om dengang man gik i midtby-børnehave og skulle på tur: to og to på én lang række og marcherende i takt. Ritsch ritsch ritsch ritsch...
3) varmen, under regntøjet...det er altid lidt for varmt, som i telt i lummert regnvejr.
4) det er jo ikke praktisk...selvom det angiveligt at tænkt sådan. Jeg mener, man bliver jo ikke våd, tilgengæld er der minimal bevægelsesfrihed.

Og så en anden ting...er det ikke som om de fleste mødre går med de der multifarvede regnfrakker med striber og hætte?? Hvor får man udleveret sådan en henne? Glemte de at give mig en ved udskrivning på Skejby? og bliver man naturligt mere glad for stærke farver post baby?...

mandag den 21. juni 2010

Launch

Så skete det...eller det første spæde skridt i retning af mit frirum - min blog. Mon ikke det bliver en slags åben notesblok for reflektioner, frustrationer og navle- og verdensbeskuelse i bredformat. Følg endelig med...

mon finhval bliver det nye buzz word?

'Hvalens hjerte ligger på kajen'

...står der på tekst tv (ja ja, vi er nogen der stadig bruger det gamle skidt)...Er jeg den eneste der tænker at praktikanten på tv2 måske er gået lige lovligt i Lars Lilholt-mode?

Hele Danmark har fulgt det stakkels dyr og nu får det endelig fred, eller? Lidt sjovt som enhver kan blive grebet af sentimentalitet og pludselig kan tilføje 'finhval' til ordforrådet, som i 'tsunami' eller 'co2 udledning'

Ny i faget

Jeg er ret glad for min Dior Show mascara og min Tromborg mineral foundation. Faktisk så glad at jeg nåede at tage lidt på inden jeg skulle på Skejby (og levere et stk baby) - man er vel forfængelig. Siden den dag for præcist 19 dage siden, må jeg indrømme at mascaraen er blevet i skabet et par morgener - for selvfølgelig ændrer tingene sig - lidt.

Sjovt som jeg ikke troede det der baby-halløj ville komme over mig, ser man alligevel sig selv blive ramt af forargelse når folk ikke holder døren for én i Magasin eller deler fortorvet ligeligt med dig og din 'vældig-hensynsfulde-når-det-kommer-til-størrelsen-city-kombivogn'.

"Jeg var én af jer engang!", har man lyst til at råbe efter de 20-something kvinder med lækre stilletter, skuldertasken i albueleddet og frisør-glattet hår. Men man sjosker videre i sine converse og h&m mama jeans og håber at Århus ikke er større end at de kan huske én fra dengang alting var anderledes...

Nå, 'man finder sin egen måde at være mor på'...siger man. Tænker om de mener at man må i Mulberry og finde en across-body afløser for Bayswater, da den er temmelig svær at have med sammen med vogn??...eller den mere kedelige version, som i; jeg affinder mig med at mit hjem er lidt mere rodet, mit tøj lidt mere plettet, min stil lidt mere forældet...?? Tror på den sidste, men vælger den første...

Inden man når til den såkaldte idelle tilstand af 'jeg-er-tilfreds-med-mig-selv-i-min-rolle-som-mor' skal man, som i ren eventyr-stil gennemgå 'de 12 prøver' (som i Asterix red.) Nogle starter allerede i graviditeten andre efter babys ankomst. De følger i kommende indlæg. Tilføj gerne flere...

Jeg nyder fortsat dior'en og tromborgs vidunderprodukt, fordi jeg ser lidt mere frisk om morgenen....


Behovet for afløb - ikke på VVS-måden

Er jo så blevet mor - og et bliver man altså helt uden licens, som i barndommens 'sy-kørekort'. Her på 3. ugen synes alting stadig meget nyt og ærligt er man jo lettet når han sover...så er der da styr på noget.

Bloggen her udspringer jo af behovet for at vende blikket lidt ud af, i en tid hvor man helst skal trives med at livet består af søvnmangel, post-graviditetskrop og begejstring for nuttet tøj i små størrelser. Derfor vil mine indlæg handle om lidt af hvert:

- Reflektioner (om alt, men i særdeleshed påvirket af min faglige interesse indenfor markedsføring, forbrugeradfærd og kommunikation i bred forstand)

- Mode (først med gravi-perspektiv, senere normaliseret og fri for hormonforstyrrende-anskuelser)

- Baby (fordi man uundgåeligt har et nyt perspektiv på tingene - og her vil jeg undgå snak om e-numre, parabener og hvordan man bliver en frelst mor, der har glemt sig selv etc.)

- Moren (nu i første person ental, altså min anskuelse af hvad den rolle nu indbefatter)

- Mad (fordi det nu engang er min store passion. Måske kommer der opskrifter, fifs, og udstyrs-blær)