søndag den 29. august 2010

Er du der?

Har I tænkt over at man er holdt op med at sige kendt? Nu hedder det markant, som i markante danskere. Måske bunder det i at man ikke ønsker at nedlade sig til at se op til nogen. Markant understreger mere at man er på samme niveau og er i stand til at vurdere visse menneskers signifikans ifht andre....eller noget.

Så sidder man jo der og tænker...hvordan bliver man det der markant?

I den sidste tid har der været særligt tavst på bloggen. Sandheden er, at jeg har mistet mit mojo og derfor har haft særligt svært ved et efterleve 'more than mummy', er vist mest bare mor for tiden. Det betyder at man er i et stadie hvor, når folk spørger hvordan det går, svarer man ud fra baby. Altså; 'han tuder ikke så meget som før' eller 'han sover heldigvis 2 timer af gangen, så det går godt'. Har simpelthen oparbejdet en evne til at glemme at mærke efter og til at glemme hvem jeg selv er. Altså daler fornemmelsen af at være, nå ja, markant.

Har derfor besluttet mig for at blive markant i den kommende uge - skal nok vende tilbage med hvordan det kommer til at gå.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar