Ode til en sej én

Jeg har en sej veninde - så er det sagt, eller jeg har faktisk flere...Selvom venindeskaren nok består af de 'få men rå', som én af dem udtrykker det, så er det er god håndfuld af slagsen.

Hende jeg tænker på idag er én der kan noget særligt: Hun kan lave ALT selv. Det er faktisk gået hen og blevet lidt af stående joke, men på den anden side, er det jo også den helt velkendte reaktion når man er misundelig over andres færdigheder - ihvert fald i mit tilfælde.

Rikke kan lave ALT - selv. Ikke på den husmoderlige patchwork-måde, men sådan: nååå, den, jamen den fik jeg idéen til der og der og så tænkte jeg at den kan man da lave selv.

...eller når man fortæller om et eller andet man bare må eje, men er for dyrt; 'Aj, DET kan man da man lave selv...det er da bare lige sådan og sådan stof, nogle snorre, et stykke tyggegummi, en brugt togbillet osv.

Det værste er at det altid lykkedes...

Misundelsen kommer velsagtens i at hun går så afslappet til det.

Jeg selv skulle en dag finde et stk hårpragt til eget bryllup. Googlede, ledte i New York osv i forsøg på at finde den helt rigtige udgave, der skulle matche mine Camilla Skovgaard stilletter - uden held.

Til sidst dukkede Rikkes stemme op 'Aj, det kan man da lave selv'...og så tog jeg springet.

Tilbage til det med mod....hmmm, bevæbnet med fordomme om Panduro-hobbys personale, trådte jeg ind i en ny verden. Og ligesom i Ønskebørn, fornemmede jeg straks at de kunne lugte en 'ny i faget'; "Jeg kigger bare"!, kom jeg til at sige lidt for ængsteligt, og hun genkendte mig som 'en af dem'.

Resultatet blev faktisk ret godt, selvom jeg fik 4 champagnefarvede strudsefjer i overskud.

Dem bruger jeg næste gang, når jeg hører Rikkes stemme og tør turde igen.